En gang var jeg vild med matte øjenskygger og brugte helst ikke andet faktisk – det kom jeg desværre lidt fra igen, for wauw hvor kan gode matte øjenskygger altså bare være flotte på øjnene! Underspillet og sofistikeret! Jeg har modtaget denne matte øjenskygge kvartet Mat Eye Color Quattro fra Make Up Factory og er ret vild med den…
Først har vi emballagen – det er heldigvis ikke det der er det vigtigste for mig, for her vinder den ikke så meget. Ikke at der er noget galt med emballagen, den virker jo fint nok, men personligt er jeg bare ikke vild med designet, ærligt så er det lille bitte spejl når man åbner paletten lidt små kikset, det kan jo ikke bruges til noget. Desuden kan den lille skum-dut applikator heller ikke bruges til noget – den er røget lodret! Brug i stedet din ringefinger eller nogle gode øjenskygge pensler.
Nok om indpakningen, videre til det der virkelig betyder noget – selve produktet, øjenskyggerne! Der er fire matte farver i paletten, holdt i støvede lilla og lyserøde nuancer – virkelig flotte farver synes jeg og stadig meget diskrete! Det er rigtig fint at der er lidt mere af de to lyse end de to mørke øjenskygger da det oftest er dem man bruger mest af. I kan se dem i brug her. Matte øjenskygger kan desværre ofte gå galt, de er tilsyneladende ikke helt så nemme at lave gode som shimmer øjenskygger er. Heldigvis er disse fire rigtig gode, god pigmentering, til at arbejde med og god holdbarhed!
Jeg elsker bare denne lille kvartet palette – matte øjenskygger er der desværre for lidt af på markedet og er egentlig ret undervurderet, hvis man spørger mig! Mon ikke det er på tide med et blogindlæg med matte øjenskygge favoritter snart?
Der findes to forskellige mat eye colors quattro – én i brunlige nuancer og denne i lilla nuancer. Vi vil have flere! Øjenskygge kvarteten koster bare 159 kroner, helt sikkert pengene værd, og kan købes HER.
// Rikke